1878
Det utføres forsøk med telefonforbindelse mellem Veblungsnes
og Molde.
"Mellom Molde og Weblungsnes har herr Dietrichson gjentagne gange gjort
heldige Forsøg med Haandtelefoner fra d`herr Heyerdahl & co
i Kristiania. Gang såvelsom korte kommandoraab og desslige hørtes
især tydelig. Længere tale var undertiden vanskelig at opfatte.
Virkningen forbedredes betydelig ved Anvendelse af en telefon ved hvert
Øre samt ved som Mundstykke at anbringe et eliptisk udhulet Trærør.
En lampekuppel gjorde ogsaa god Virkning. Luftelectriciteten, der især
var sterk under første Forsøg - det inde i Weblungsnes -,
og muligens ogsaa Jordmagnetismen yttrede sig under alle Forsøgene
som en mere eller mindre stærk knittrende Lyd, der kan sammenlignes
med lyden af en småspragende Ild. Den Talende Stemme lød gjennem
denne knittren, som om den kom fra en Kjælder snart svagere snart
stærkere. Høye stemmer lod til at høres tydeligere
end dybe. Forskjel i Organ lod sig godt opfatte."
RB 7.2.1878 Telefonen ble oppfunnet i 1876.
1879
Reisehåndbøker for Norge, Baedeker's og Yngvar Nielsen's,
er reservasjonsløst fornøyde med Veblungsnes. Gjesgiveriene
på Veblungsnes har telefon, og det er dampskipskai her. Det er også
kommet opp et gjestgiveri Næs, men det er uten telefon.
1881.
Ny telegraflov om at kommunene kan gi konsesjon for drift av telefonanlegg
innen kommunen.
1892.
Grytten telefonselskap innen Grytten herred stiftes. Det er
ikke konsesjonspliktig.
Aar 1896 den 13 mars samledes Grytten Herredstyre paa sædvanligt sted til behandling at nedenstaaende sager:
Sag 3. Skrivelse fra Lesje og Dovre Telefonseiskab med forestilling til Storthinget om at Statstelefonen maa forlænges fra Bredevangen til Opdal, Domaas og Veblungsnæs, hvilken forestilling der henstilles til Herredstyret at slutte sig til. Enstemmig afgaves slik Erklæring: Lesje og Dovre Teleforselskabs andragende til det naa forsamlede Storthing om Beslutning allerede iaar for Statstelefonens forlængelse fra Bredevangen til Opdal, Domaas og Veblungenæs anbefales paa det bedste.
Aar 1896 den 29 oktober samledes Grytten Herredstyre naa sædvanligt
sted. Hvorda forhandledes:
Sag 2. Udsat sag fra mødet den 16 sentember d.a. angaaende avgivelse
af Erklæring om hvorvidt Grytten Herred, i tilfelde af anlæg
af en Rigstelefon gjennem Romsdalen, er villig til at bære udgifterne
ved en Centralstation, samt om hvor denne skulde være. I sagens Anledning
afgaves saadan udtalelse:
Af hensyn til den betydning stationerne Fladmark og Ormheirn har for Turisttrafikken anbefaler Herredstyret oprettelse at Centralstationer paa Fladmark og Kylling, sidsnævnte sted beliggende ca 1 Km. fra Ormheim.
Grytten Kommune garanterer i tilfælde for opfyldelse af de af det offentlige, i anledning af oprettelse af Rirstelefonstationer paa Fladmark og Kylling opstillede betingelser, for et tidsrun at 10 aar. For at Indre Romsdalen imidlertid skulde kunne høste den fulde nytte af Telefonanlægget der paatænkes fra Oplandene til Romsdalske byer, er det herredstyrets bestemte opfatning, at forgreningen af linjene til Aalesund mod syd, og til Molde og Christiandsund mod nord, ikke bør bygges til Eid ved Rødvenfjorden, men til Veblungsnæs, hvorfra Aalesundslinjen bør føres over Ulveklevskaret til Vik i Indfjorden.
Derfra har man et meget smukt tæræn Gjennen Vold Herred, og videre til Vaage i Veø herred, hvor man atter vil træffe linjen til Aalesund, som man derfra rimeligvis vil følge. Ved at lægge sydlinjen denne vei, vil man ikke alene spare en kostbar kabel over den brede og 900 meter dype Romsdalsfjord mellem Nordvik og Vaage, men man vilde kunne faa det saa ellers isolerede Vold Sogn inddraget i Rigstelefonnettet.
Med nutidens tekniske erfaringer og hjælpemidler antages der ikke at være noren vanskelighed med at faa fæstigheder for linjen over Ulvekleven saa den bliver stabil. Lignende hensyn til distriktets tarv taler ogsaa for at linjen til Molde og Christiandsund fra Veblungsnæes føres til Isfjorden, og derfra paa nodsiden at Fjorden til Eid og Rødvenfjorden.
Derved kunne man faa en Sentralstation paa Hen i Isfjorden der ikke alene er den tættest befolkede bygd i hele Indre Romsdal, men hvor der i de senere aar har udviklet sig en omfattende Handværksindustri, hvis produkter i det væsentligste omsættes i Norland og Finnnarken, og som representerer en Capital af mindst 20000 kroner aarlig. Denne industrielle virksomhed i Isfjorden, der allerede er en mægtig støtte for den lokale Dampskibsfart paa Romsdal vilde selvfølgelig ogsa tilføre telefonen en ikke ringe trafik, og fortjener derfor utvilsomt at burde imedekommes.
Dette saa meget mere eftersom omveien om Isfjorden neppe vil andrage til synderlig mere, end hvad en kabel fra Veblungenæs eller Næs til fjordens nordside vil koste. I tilfælde den her paapegede linjeføring bifaldes vedtager Herredstyret den samme garanti for en Station paa Heen, som for stationerne Fladmark og Kylling.
Aar 1898 den 29 desember holdtes møde i Grytten Herredstyre til behandling af nedenstaaende sager:
Sag 5. Skrivelse fra Romsdal Telefonkomite af 22 f.m.ledsaget af plan for videre Rikstelefonbygning i Romsdal Fogderi.
Komiteen henstiller til Heredstyret at vedtage de sædvanlige garantier for de paatænkte Telefontalestationer inden Herredet, sarnt at foreslaa saadanne forsaavidt de maatte ligge indenfor den af komiteen angivne plan. Under 29 oktober 1896 besluttet Grytten herredstyre garanti for Rikstelefonstationene paa Fladmark, Kylling og Heen.
Talestationer paa anførte steder fastholder man fremdeles, dog med den endring, at der isteden for Kylling kan blive spørsrnaal om Ormheim, hvorfor garantien stilles til hvilke som helst af disse steder som maatte blive valgt. I anledningen afgaves enstemmig saadan Erklæring:
a) Herredstyret i Grytten garanterer herved, at der til Rikstelefonstationene paa Heen, Fladmark og Kylling eller Ormheim for et Tidsrum af 5 aar, og efter udløbet af denne tid, indtil videre til andet bestemmes, skaffer de for samme betingede frie ydelser, nernlig tilfredstillende lokaler, lys, bræde, rengjøring og budtjeneste, samt en af Telegrafbestyrelsen godkjendt betjening.
b) Den af Komiteen affattede plan godkjennes.
1901.
No. 1704. Nyaabnede stationer. ......... Veblungsnes station blev den
26/6 indtaget i rigstelefonnettet. .........
Aar 1901 den 27 juni samledes Grytten herredstyre paa Veblungønæs Hvorda behandledes:
Sag 7. Efter forslag fra representant Ole P. Aak fattedes enstemmig saadan beslutning:
Det paalægges Ordføreren at indgaa til Telegrafstyrelsen med andragende om at der oprættes en rigstelefonstation paa Aandalsnes. Grytten Kommune garanterer herved, at der til rigstele fonstation paa Aandalsnes for et tidsrum at 5 aar, og efter denne tid til anderledes bestemmes, skaftes de for samme betingede frie ydelser, nemlig Tilfredstillende lokale, lys, brænde, rengjøring og budtjeneste, samt at telegratstyrelsen godkjendt betjening. (Ole P.Aak har idag personlig garanteret til kommunen for ovennævnte udgifter, dog har han inden 4 juli ret til at træde tilbage, i hvil- ket tilfælde foranstaaende beslutning er ugyldig.)
1902.
No. 1936. Private telefonstationer. Paa privat linje fra Aandalsnes
kan korresponderes med stationen Halsa i Grytten herred. Telefoneringsgebyr
25øre pr. telegram. Den private station Høljenes udgaar af
stationsfortegnelsen.
1903.
N0. 2133. Opgave over meddelte koncessioner paa drift af private telefonanlæg
. ......... Telefonselskapet utvides til innen og imellom Grytten og
Hen herred. (27.april 1903) .........
1905.
Nr. 3392. Nyaabnede stationer. Vold i Romsdal RT, signatur Vdr, åpnet
1/10, kontrollstasjon Vl. Infjorden RT, " Inf, " 1/10, " Vl. Vaagstranden
RT, " Vgt, " 18/10, " Vl. Nr. 3441. Nye Linjenumre. ....... Telefonlinjen
Sylte- Veblungsnes nr. 494. .......
1906.
Nr. 3520. Opgave over medelte koncessioner paa drift af private telefonanlæg.
(30te april) ........ Under 3dje april er samtykke medelt til, at Gryttens
telefonsamlag opretter egen centralstation paa Veblungsnes i samtrafik
med rigstelefonen paa de i koncesionsvilkaarene af 21de oktober 1903 nævnte
betingelser.
1907.
No. 3728. Personalet. ....... c) Midlertidige konstitutioner. .....
Fru Jenny Forbergs Midlert.kst. som bestyrerinde i Veblungsnes ophørte
ved utgangen av januar. ......
No. 3749. Personalet. ...... c) Midertidige konstitutioner: Fra 1ste februar: Reservefunktionær i Dombaas frk. Estrid Guldberg som bestyrerinde i Veblungsnes (kr.1000,00). ..... .......
No. 3819 . .......
Den 4de juni. Telefonselskapet utvides sydover begrenset til den del
som ligger nordenfor Mongeelven.
1909.
No. 5400. Personalet. ........ c) Sykepermisjon: .... Midlertidig bestyrerinde
i Veblungsnes frk. Estrid Guldberg fra 10de december i intil 3 maaneder.
.... ........
1911.
No. 5710. Personalet. ........ h) Tjenestebytte: .... Mellem midlert.
kst. telegrafassistent frk. Alvilde Sorgendal, Lillehammer, og midlert.
bestyrerinde i Veblungsnes frk. Estrid Guld- berg fra s. d. i intil 6 maaneder.
.......
Nr. 6155. Tillægstakster. ....... Det bedes paaset, at der for samtaler til Grytten og Hen Telefonsamlags linjer kun opkræves tillægstakster, naar samtalerne er til talstationerne Isfjorden, Sogge, Halsa og Horgheim. (Eksp. 27/9).
1912.
Grytten og Hens Telefonsamlag. Abonnentliste for Veblungsnes Central.
21 Bakke, Anna, modeforretning.
12 Berg, Peder, bøssemaker.
2 Devold, Petter, handelsmand.
10 Haaseth, H., blikkenslager.
15 Heen, Edv. og Knut, skrædderf.
16 Hjelseth, R., handelsmand.
13 Jacobsen, Olaf, baker.
7 Kavli, A., og Strand, skrædderf.
4 Lervik, J., handelsmand.
3 Næsje, L., handelsmand.
1 Onsum, H., damsk.eksp., hdlm.
5 Romsdal Hotel, B. Midtgaard.
11 Rømme, A., baker.
6 Sparebanken.
17 Sætnes, Ingvald, gaardbruker.
18 Sætnes, Johan, gaardbruker.
19 Sætnes, Mathias, gaardbruker.
8 Sætnesmoen (off.messen, vakten)
14 Sødahl, fotograf.
17 Tokle, lensmand.
9 Øl- & vinsamlaget.
1926.
Grytten og Hens Telefonsamlag. Abonnentliste for Veblungsnes Central.
Aasgaard, Sivert, forpakter . . . . . . . . . . . . 3
Fosse, J., postopner, Brusfabrikk, chauffør . . . .14
Heen, G. P., skredder . . . . . . . . . . . . . . . 9
Johansen, K., kaptein . . . . . . . . . . . . . . . 2
Kavli, Edv., skredder- og manufaktur- forretning . 27
Kolflaath, Olaf, skredder . . . . . . . . . . . . .10
Martinussen, M., manufakturforr . . . . . . . . . . 4
Militære telefoner.
- Setnesmoen,
- officermessen (kun under våbenøvelser) . . . . .
.8
- vakten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Mjelva, Karl, bolig . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Mjelvas Elektriske Ovnsfabrikker, kontoret . . . . 28
Moe, fru, kjøttforr.. . . . . . . . . . . . . . . . 5
Næsje, L., handelsmann . . . . . . . . . . . . . . 26
Rauma Trævarefabrik, disponent O. Berild . . . . . 21
Røhme, A., baker . . . . . . . . . . . . . . . . . .1
Røhme, Anne., bokhandel . . . . . . . . . . . . . .13
Samuelsen, E., Vikinghallen . . . . . . . . . . . .29
Setnes, Ingvald, gdbr . . . . . . . . . . . . . . .17
Setnes, Ole, gdbr . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Setnes, Peder, gdbr . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Setnes, Roe, gdbr . . . . . . . . . . . . . . . . .19
Skotte, Niklas, gdbr. . . . . . . . . . . . . . . .19
Soldaterhjemmet, kun under våbenøvelsene . . . . .
19
Strand, G., skredder. . . . . . . . . . . . . . . .16
Sødahl, H., fotograf. . . . . . . . . . . . . . . .11
1940.
Nr. 15767. Private telefonanlegg overtatt av Telegrafverket. fra 1.
juli d.å. har telegrafverket overtatt og omdanna til ordinære
abonnentanlegg: Dovre telefonselskap (anleggets navn Dombås), Grytten
og Hen telefonselskap (anleggets navn Åndalsnes), -----
Grytten telefonselskap innløses av Telegrafverket. Kjøpesummen er kr 5000. Anlegget hadde 335 apparater. Telefonsentralen som var på Veblungsnes brant ned sammen med den øvrige bebyggelse og ble ikke bygd opp igjen.
[stoff]
