1801
Det er 630 personer i Grytten h.sokn (RoSo)
Det er 72 innbyggere i Veblungsnes.
Kristian Fr. Møllerup er gjestgiver.
Anders Pedersen er gårdbruker.
Det bygges ny bro over Istra.
Liste over folketellingen i 1801
1801 registeret for Grytten prestegjeld.
1804
Christian Pram, prestesønn fra Lesja og medlem av Det
kongelige General- Landøkonomi- og Commerce- Collegium i Kjøbenhavn,
som ble sendt til Norge for å studere de økonomiske tilstander
her, agiterer for å flytte Molde til Grytten; "... på
et mindre ubekvemt, men tiløyemedet passende sted. For et sådant
anser man, om ei selve Veblungsnesset, så en av de mange der i nærheden
beliggende havner..." Christian Fredrik Møllerup selger Veblungsnes
til seregant Ole Lie.
1807
Lærerdistriktene skal inndeles i roder.
1808
Ole Lie er landkremmer i Veblungsnes.
1809
Guldbrand Onsum kommer til Veblungsnes og begynner som gjestiver.
1810Til
toppen
Guldbrand Onsum kjøper det priviligerte handelstedet
Veblungsnes av Peder Andersen(20 år), sønn til Anders Pedersen Veblung(66 år).
Et annet sted står det at han kjøper det av Ole Lie. (Det er antagelig (Anders Pedersen Veblung som kjøpte stedet av Ole Lie.)
Peder Andersen Veblungen f 1790,gir 25/6 1810 odelskjøte på gården Veblung for 500 RD til Guldbrand Onsum,gift i Grytten kirke med Anne Andreasdatter fra Rogvam i Gausdal. 5 Barn.
1813
Ny bro bygges over Istra og veg bygges over Setnesryggen. Brobygger
er Ole Amundsen (Kabbin).
1814
Det samles sammen soldater i Veblungsnes, og det ble
holdt innsamling av matvarer.
1817
Guldbrand Onsum flytter til Molde.
1818
Det inngås kontrakt mellem Setnesbøndene og Forsvaret
om Setnesmoen.
Ved en kongelig resolusjon av år 1818 blr der påsatt en molo til vern for havnen og båtene. (Johan J. Setnes. Turisttrafikken gjennom 100 år.)
1819
Sogge bro bygges. Martnabrua bygges ?.
Harald Onsum blir født.
1820 Til
toppen
Ved kongelig resolusjon flyttes Romsdalsmarkedet til Veblungsnes.
1822
Veblungsnes postkontor (nr 335) åpnes den 27/9. Den 19
år gamle landhandler Amund Endresen Flatmark ble ansatt til å
føre posten fra Flatmark til Veblungsnes. Samtideg opprettes poststeder
i Torvik, Heggem, og Lønset.
1825
Hovedbygningen, Onsumhuset, bygges. Steinbrua over Grova bygges.
1827
Skolelov om at Grytten kommune inndeles i roder.
1828
Den kvitmalte Kirke.
Grytten kirke flyttes til Veblungsnes. Nedrivingen av den gamle kirken i Grytten startet om våren og tømmeret ble fraktet ned til Setnes. Det ble kjøpt inn en hel del nytt tømmer. Byggmester er Erech Hagen fra Søndmør.
Snekkermester Sivet Kjønnsletten fra Isfjorden (opprinnelig fra Lesjaskog) sto for kirkens innredning. {det fortelles at han var en dugelig kar både med øks og høvel. Han dreiv både med snekring og tømring. Han døde i 1840.} Den nye kirken ble innviet den 27. sept. (15de søndag etter trefold.) av provst, ridder Stenbuck.
Det var Grytten menighet som bekostet bygging og flytting. Den ble malt av maler Torp fra Molde. Den første prest i Grytten som benyttet denne kirken, var Ivar Bull, som var kommet til Grytten i 1828 da den gamle kirken ble revet.
Astrup var siste prest i den gamle. Presten bodde på den gamle prestegården til 1864. Ornamenter og inventar fra den gamle kirken ble brukt om igjen i den nye. Foruten den gamle vinkanne av tinn fra før 1700, var det også ei nyere kanne av porselen. To messing lysestaker som ble gitt til kirken i ca 1600 av presten Claus Friis og frue Margrete Jønsdatter står på alteret.
Midt på alteret står det en trearmet lysestake uten merke. Etter forma å dømme kan den være fra mellomalderen. det samme kan antas on et krusifiks som er opphengt på søndre gallerivegg. Messinglysekronen har denne innskrift: "Denne krone er foræret til Grytten kirke af C.A.L. Falk, Trondheim 1776".
De to gamle kirkeklokkene brukes enda. Den ene ble omstøpt i Holland og fikk årstallet 1751. Den andre er eldre. Alterkalken er av sølv og den skal ha vært reparert i 1747. Aalterfoten er dekt av et rødt klede med innskriften Anno 1733. I kirkestolen står det at dette klede er forært i 1733.
Kirken har sitteplasser til 300 mennesker og det er et galleri som går rundt hele kirken.
Handelsmann Flatmark i Veblungsnes har rett til å drive handel med bondesild, salt og korn. Guldbrand Onsum, den tidligere landhandleren, var flyttet til Molde i 1817.
Byfogden nevnte likegodt tanken om "det ei måske ville være hensiktmessigt å transportere Moldes handelsprivilegier til Veblungsnes (når ellers nåværende konjunkturer var heldige for deslike disposisjon)". Flatmark fikk rett til å handle med "alle slags trre og salte fiskevarer, never, gryter, kakkelovner av grønnsten, tran, rå og foredlede huder og skinn samt alle slags i bygden forarbeidede kopper-, tinn-, jern-, og blikk- arbeider."
1830 Til
toppen
Rodeinndeling for skolen foretas.
1834
Oluf Adelsten Onsum, sønn av Guldbrand Onsum, reiser
til Christiania for å ta utdannelse. Han var da 14 år gammel.
1837
Flere fartøyer ødelegges eller skades under en
storm. Havna på "Leira" blir grunnere p.g.a. sand som kommer
fra sandbankene oppe ved Grytten.
Steinbrua over Grova rives og bygges om da den var "meint bygd".
1838
Den 16. januar var samtlige Formend i Grytten Præstegjeld
forsamlede paa tingstedet Weblungsnes i den sammesteds opførte Wagtbygning
for at afholde deres første ordentlige Møde.
Ole Olsen Setnes ordineres til postopner.
Fra Norges topografi: -Veblungsnæs. (Fædrelandsv. 1839 93-5; BN II 2376 g, 2490 f, 2724 f, 5248, 5768 i, j; D 164; S 8 Wergmann 1833). (Data mangler.)
1839
Fra Norges topografi: L. K. Daa, Ny kjøbstæder.
2. Veblung. (Mrgbl.1839 11). (Data følger.)
Nye Kjøbstæder. III 2. Veblung er en Gaard ved enden af Romsdalsfjord og ved Udløbet af Rauma, hvor Naturen ogsaa at have bestemt, at en Gaard skal ligge, da den beste Kommunikationsvei mellem Agershuus og Vestlandet her naaer Havet*). Det østenfjeldske og vestenfjeldske Norge ere som bekjendt adskilte fra hinanden ved en bred Fjeldryg, hvis laveste Passer gaae højere end Trævæxtlinien. Denne fjeldkjæde lægger altsaa beklagelige Hindringer i Veien for al Færsel og Varetusking mellem to Distrikter, hvis Produkter ere saa forskjellige, at de, fra den Side betragtede, synes skabte til at tilfredstille hinandens Fornødenheder ved Bytte. At faa kjøreveije istand over denne Fjeldryg er paa de fleste Steder ugjørligt, på alle meget kostbart.
De to Passer, som forbinde Lerdalen med Hemsedal og Valders, ere vel meget høye og altsaa om vinteren veirhaarde, men dog saa langslutende,at en ikke altfor brat eller kostbar Vej kan lægges over dem. Det ene af dem, det Hemsedalske, er endnu ikke benyttet, og i det andet, det valderske, er Vejen udskjæmt ved et ufornuftigt Anlæg, som aldeles ikke har gjort Brug af Passet, men i dets Sted ledet Vejen over Højfjeldet, en Daarskab, som næsten hvert Aar koster et Menneske Livet, og meget vanskeliggjør al Transport.
Disse Passer vedkommen Lærdalsørens Kjøbstadsanlæg, og ståe langt under det tredie, som leder til Weblung. Dette dybeste af alle Fillefjeldets Passer kan kaldes det 'læsfstfke' og forbinder Gudbrandsdalen med Romsdalen. Det er helt gjennom beboet og kan søledes ikke regnes til de egentlige Fjeldveie.
Det maatte altsaa kunne spille en meget vigtig Rolle i Norges indre handel, naar der ved Dalens Forening med Søen faa et Opplagsted for alle Fiskeprodukter og udenlandske Varer. Det vilde da fremskynde den vigtigste Kanal for Udbredelsen af de norske Kysters Velsignelse til Agershuus Stifts indre Bygder og vilde, naar denne Tilførsel kom i en regelmessig Gang, bidrage til at gjøre Landet mere selvstendigt med Hensyn til Levnetsmidler.
Thi der er lidt haab om, at Norge med sit frosthaarde Klimat og sin granitgolde Jord nogensinde skal kunne yde en saa rig grøde fra Ageren, at Landets Beboere deraf kunne leve. De frostnemme Bygder ere for mange. De Strækninger, som bestaae af forvitrede Urfjeldes ufrugtbare Sand ere for store, til at man nogentid kan haabe at drive Agerdyrkningen til den Høyde til at brødføde Alle.
Derimod kan det lykkes ved barbariske Hindringer for Kornhandelen og høj Korntold at frembringe Hungersnød til enkelte Tider og paa enkelte Steder. Et langt naturligere Middel til at formindske vor afhengighed af Danmarks, Ruslands og Preussens Kornkammere er, at forøge Konsumsionen af Fisk ved at lette Midlerne til dens Transport og Afsetning i de indre Bygder, hvorhen den nu vanskelig kan bane sig Vej, og hvor den endnu vanskeligere kan erhverves af den Fattige.
Man har vel ogsaa indseet dette, og derfor vildet give romsdalen en By, men det er bleven Molde, der ligger fire Mile Søvej fra fjordbotnen. Beliggenheden er formodentlig valgt saaledes for at Byen skulde være Havet nærmere og saaledes mere skikket til at tage Deel i Fiskerierne. Men herved er den bleven ubugbar for Landets Handel, da Gudbrandsdølen naturligvis ikke har Baad at fare til Molde med (en fire Mile lang og meget veiraard Strækning), og hvis han vilde forsøge at leje, snart vilde indsee, at Fisken derved blev for dyr.
Romdalshandelen, hvis Produkter findes over hele Gudbrandsdal, Toten, Hedemarken, ja endog Østerdalen, foregaaer derfor kun gjennem et Marked og et par Landkeæmmere paa Veblung: en utilstrækkelig Forsyning, da Markedet varer for kort, og Kræmmerene som Monopolister ere for dyre.Naar man betænker, at nogle af de Bygder, som kunde hente sine fornødenheder fra byen Veblung, jævnlig ere plagede af Uaar, hvilke let, naar der ikke er bekvem Tilførsel, kunne blive til Hungersaar, som ogsaa har vøret Tilfelde i Læssø i 1838 og 1837, ligger der noget grusomt i de Fordomme, som forbyder dette Distrikt at nyde godt af de faa Hjælpemidler, Naturen har tilbudt det imot et ublidt Klimat.
Den naturligste Innvending imot Veblung bliver By, er at dette vil skade Molde, en Forudsetning, som neppe er sikker. Molde driver rimeligvis en saa ubetydelig Handel med Østlandets Bønder, at det kan lide ved at give Slip paa den ganske, vil fulstendig opveies ved Afsetning til Veblung By og ved Udflytninger til denne.
Molde bestaaer for Tiden ved sin Udførsel af Fiskevarer og Trælast, hvori Veblung aldrig kan konkurere med det, da den ikke ligger saa bekvemt for udførselen. Moldes Fiskehandel kunde derimod maaske faae noget mere Liv ved en raskere afsetning til ageshuus stift, naar dettes Beboere til alle tider forefandt Oplag paa Veblung.
Det er derfor at formode, at begge Byer ville kunne trives saa godt ved Siden af hinanden, som det er muligt i et mindre velhavende og folkerigt Distriktt, og som vi see flere nærliggende Byer at gjøre i Agershus Stift. Molde vil maaskee kunne udføre en Fiskeladning til Rusland og tage en Kornladning i retur for Veblung.
Af Romsdalens Præstegjeld er der kun eet, Grøtten, med 3000 mennesker, som vilde lade sin Søgning aldeles gaae over til den nye Kjøbstad, at sige derom det ikke ogsaa før har foretrukket de der boende Handelsmend for Molde.
Det øverste Gudbrandsdal søger ogsaa naturligt til Veblung. Disse Præstegjelde, Vaage, Lesja (eller Lessø) og Lom, have tilsammen over 12,000 Mennesker, saaat vel i det Hele Mellem 15 og 20,000 Mennesker ville ansee Veblung som sin By.
Foruden den gode Kjørevej, som forener Veblung med Gudbrandsdalens
øverste Prestegjeld, i Hoveddalen, er der en Anledning til at lægge
en ny Vej mellem Læssø og Lom, som vil forene Ottas og Laugens
Dalfører og bringe det første i nærmere forbindelse
med Havet. Loms Præstegjeld har allerede, men forgjæves, ansøgt
om Understøttelse til dette vigtige Værk.
*) Om Gaarden Veblungs Grund eller et andet Punkt der tæt ved, er
det beleiligste, kan naturligvis kun afgøres af dem, som ere fulkommen
lokaliserede. Sognets Formend og Representanter synes at være de
mest kompetente til at bestemme eller angive Stedet.
Jeg har brugt navnet Veblung, da det er bleven det meest bekjendte udenfor Distrigtet, fordi Romsdals Marked holdes paa Veblungsnæset.
1841Til
toppen
Handelsmann Amund Flatmark går konkurs.
Det er dampbåtforbindelse mellom Molde, Remmem (på Vestnes) og Veblungsnes.
1842
Amtmann Thesen mener at Gudbrandsdalen burde knyttes til dampskipsfarten
gjennom en rute helt inn til Veblungsnes, og at "Norkapp"s rute
burde forlenges dit inn.
1843
"På Veblungsnæs har en Engelskmand, Mr Penrose,
der i flere aar har besøgt dette Sted, ogsaa i aar opholdt sig for
at drive Fluefiskeriefter Lax i Rauma Elv. I de 3 a 4 Uger han tilbagte
der, skal han hav efisket mellem 70 og 80 Stykker lax. Men hvad vi egentlig
vilde fortælle, er, at en ung Bondegut, der havde fulgt med og nøie
seet Engelskmandens Redskaber og fremgangs-maade, siden har selv forferdiget
en Stang med Snelle, men kun af Træ, selv gjort sig Snøre
og Fluer af almindelige Hanefjær, og med disse simple Redskaber fisket
saa heldigt, at han paa en eneste Dag skal have trukket 7 eller 8 Stykker
Lax. Man skulde ønske at denne Efterretning maatte være flere
til Efterligning." (RB den 14. august)
1845
Landmark
starter hotelldrift på Aak med 40 senger. Det er bare Molde og Veblungsnes
som har herberg som er større og tildels bedre enn skyss-stasjoner.
Veblungsnes var på den tiden det største Ladestedet i Romsdal der det bodde 39 familier med 137 innbyggere. (Johan J. Setnes. Turisttrafikken gjennom 100 år.)
1846
Brua ved Devold blir ombygd til pelebru. Arbeidet startet i
1841.
1847
Grytten kirke på Veblungsnes, 25/8 1847, J, N. Prahm.
August Moritz mener det er ca 600 personer i Veblungsnes. De fleste er handelsfolk, sjøfolk og fiskere.
1848
Harald Onsum kommer til stedet og kjøper gården
og gjestgiveriet.
1850Til
toppen
Ivar Aasen skriver i sin dagbok: august 1858
27 august Fra Nystuen til Veblungsnæsset (4 1/2) Kulde og regn.
Romsdalen er meget trang med fryktelige Fjelde. Omegnen af Næsset
er meget vakker.
28. august Fra Veblungsnæs til Ørskog og Solnor (6 M) Meget
syg især paa Reisen over Fjorden,
1853
Veblungsnesingen Oluf Adelsten Onsum starter Kverner Bruk og
Christiania Spigerverk i Christiania (Oslo).
1857
"Extra fastskole" opprettes i Veblungsnes.
Harald Onsum stiller lokale til disposisjon uten vederlag.
Telegrafen kommer til Veblungsnes. Året etter er den kommet frem
til Molde, Ålesund og Kristiansund.
Veblungsnes har anløp av båtene "Sundmør"og "Romsdal" i fast rute.
1858
Den 30. september åpnes telgrafstasjonen i Veblungsnes
ofisielt, samtidig med telegrafstasjonene i Molde Ålesund og Kristiansund.
Linjen mellom Veblungsnes og Molde går innom Næs, der det settes
opp en bitelegrafstasjon (fiskertelegraf).
1860Til
toppen
Herredet inndeles i skolekretser.
1861
Et stort engelsk dampskip dro forbi Molde, satte i land en del
turister på Veblungsnes og fortsatte reisen.
1862
H. Sødahl er fotograf i Veblungsnes.
Engelske turister reiser via Veblungsnes med rutebåten "Romsdal".
1863
Fiskerioppsyn opprettes for "Oppsyn i Raumas fiskedistrikt".
1864
Det var en streng vinter og sen vår dette året og
flere steder var det snø på marken den 24. mai. (RB)
Onsum kjøper gården Grytten (Brønnsletta).
Nytt skolehus bygges i Veblungsnes.
" Hotel Aak. I Hotellet paa Gaarden Aak i Romsdalen, beliggende 3/8 Miil fra Veblungsnæs, modtages Logerende saavel i nær forestaaende Markedstid, som i den øvrige Tid af aaret. Heste og Kjøreredskaber til Reisens Fortsettelse ere at faa paa Stedet." (RB)
1865
Veblungsnes, Stranden, Næs, Sogge, Venge og noen til gikk
over til særskilte skolekretser.
Skolehus oppføres på Rødstøl.
Grytten Øl og Vinsamlag stiftes i Veblungsnes.
Avskrift av liste fra Riksarkivet for folketellingen i Veblungsnes i 1865.
1866
Nytt skolehus oppføres i Veblungsnes. ( Dette
skjedde nok i 1864)
1867
Skolehus med lærerbolig oppføres i Hen.
1868
Telegrafverkets samling nr 1, 1ste apr (side 10)
No. 11 Personal forandringer. Fra 1. jan d.å.er udexaminert elev
O. Bergersen ansatt som telegrafist af 2den klasse ved Veblungsnes station.
Fra 1ste April ere telegrafisterne af 1ste klasse, J.M.Lind i Bergen og
O.Norhus i Veblungsnes beordret at bytte station.
Ved Kgl. Res. vf 2. april gis bemyndigelse til å henge opp en ny
telegraftråd på linjen mellom Christiania og Veblungsnes, i
forbindelse med hovedreparasjon av linjen. Anlegget ble utført av
arbeidsbestyrer Semb fra de siste dager av april til 12. des, det utgjorde
446 km. tråd. Linjen mellom Christiania og lillestrøm ble
bygget helt ny, da den eldre linje som hadde stolper felles med jernbanen,
ble solgt til denne for kr. 2000. Det ble benyttet Lesjøfors- tråd
nr 6 (5mm), pris 360 kroner per tonn, galvaniserte vinkeljern a 33 øre,
likeledes fra Lesjøfors, franske porselensisolatorer a 87 øre.
Tråden Christiania - Veblungsnes kostet etter beregning 48000 kroner.
1869
Den 14. mai reiser 110 emigranter som var samlet i Grytten kirke
til Amerika. 80 av dem var kommet fra Lesja.
Riksveg 185 mellom Dombås og Veblungsnes åpnes.
Det bygges veg til Næs fra Grøttør bru.
Tingmennene fra Romsdals amt foreslår for regjeringen å la undesøke mulighetene for en sidebane til Veblungsnes samtidig med den nye undesøkelse av Gudbrandsdalslinjen til Trondheim.
1871Til
toppen
Den 8. mars er det uvanlig kraftig vestavær og mange
småbåter kantrer.
Jørgen Åndal starter med å bygge hotel på Næs.
1872
Skolehus oppføres på Sogge.
Amtsformannskapet nedsetter en jernbanekomite med Ludvig Daae som formann.
1873
No. 207. Personalet. a) Forflyttelser;
-------
fra 1ste juli:
----
Telegrafist af I klasse E. Moen fra Aalesund (350 spd) til Veblungsnes
som stationsbestyrer (350 spd)
----
f) Afsked;
-----
Stationsbestyrerne P. Paulsen i Levanger og Joachim M. Lind i Veblungsnes
ere opsagte til uttrædelse af statstelegrafens tjeneste resp. 31te
marts og 30te juni.
Romsdalsmarkedet oppheves som lovbefalt institusjon. Skal gjelde fra og med 1875.
Amtsformanskapet vedtar at Grøttør bru skal bygges, og hovedveg videre til Veblungsnes, kostnadsregnet til 8.400 spd., med en halvpart på staten og en halvpart på distriktet (3/8 på amtet og 1/8 på kommunen).
Det er 200 innbyggere i Veblungsnes
Det er 35 innbyggere på Setnes
Det er 100 innbyggere på Næs (Åndalsnes)
Verma postopneri åpnes.
Sparebanken på Veblungsnes.29.01.97
1875
Skolehus oppføres på Næs.
I følge jernbanekommisjonens plan skal jernbanen være ferdig bygget til Veblungsnes i 1887 og til Ålesund i 1888.
Grøttør bru bygges. Det er en 110 m. lang mastebro og er 6m. bred.
Det er 1750 innbyggere i Molde.
1876
Grøttør bru ferdig.
Ny veg anlegges mellom Grøttør bru og Veblungsnes. Den er 6 alen bred med noen partier på 4 alen. Fra Veblungsnes går veien tilvanns, 4 km. til Torvik og videre mot Molde. Den gamle vegen fra Åkesreiten over Setnesryggen til Veblungsnes var 6575 alen lang og den nye vegen om Grøttør bru og Støttebakken var 2075 alen kortere.
Martnabrua rives. Mjelva skolekrets deles mellom Veblungsnes og Sogge.
1877
Ved kongelig resolusjon stiftes Grytten og Voll Sparebank i
Veblungsnes, med et grunnfond på kr. 1400,00. Bankens opprettelse
skyldes i første rekke Proprietær Harald Onsum. Forstanderskapet,
som velges av innskyterene fra Grytten og Volls herreder, består
av 24 medlemmer, 12 fra hvert herred.
1878
Det utføres forsøk med telefonforbindelse mellem
Veblungsnes og Molde.
"Mellom Molde og Weblungsnes har herr Dietrichson gjentagne gange
gjort heldige Forsøg med Haandtelefoner fra d`herr Heyerdahl &
co i Kristiania. Gang såvelsom korte kommandoraab og desslige hørtes
især tydelig. Længere tale var undertiden vanskelig at opfatte.
Virkningen forbedredes betydelig ved Anvendelse af en telefon ved hvert
Øre samt ved som Mundstykke at anbringe et eliptisk udhulet Trærør.
En lampekuppel gjorde ogsaa god Virkning. Luftelectriciteten, der især
var sterk under første Forsøg - det inde i Weblungsnes -,
og muligens ogsaa Jordmagnetismen yttrede sig under alle Forsøgene
som en mere eller mindre stærk knittrende Lyd, der kan sammenlignes
med lyden af en småspragende Ild. Den Talende Stemme lød gjennem
denne knittren, som om den kom fra en Kjælder snart svagere snart
stærkere. Høye stemmer lod til at høres tydeligere
end dybe. Forskjel i Organ lod sig godt opfatte." RB 7.2.1878
Telefonen ble oppfunnet i 1876.
Den 16.juli er nyvegen mellom Veblungsnes og Grøttør bru så godt som ferdig.
Isfjorden får poståpneri.
1879
Torkes gjestgiveri. Blikkenslager Cristian Torke fra Vardal g.m. Marit Midtgård bygger Hotell Romsdal og holdt to skysshester. frk Brit Midtgård eide hotellet til sin død 19. april 1922. (Johan J. Setnes. Turisttrafikken gjennom 100 år.)
Reisehåndbøker for Norge, Baedeker's og Yngvar
Nielsen's, er reservasjonsløst fornøyde med Veblungsnes.
Gjesgiveriene i Veblungsnes har telefon, og det er dampskipskai
her.
Det er også kommet opp et gjestgiveri på Næs, men det er uten
telefon. Vedlikeholdsplikten på gamlevegen over Setnes til Åkesreiten
faller bort.
1881Til
toppen
Det startes dilegens forbindelse mellom Veblungsnes og Lillehammer.
Det står en "milesten" i Veblungsnes som kan ha
forbindelse med dette. På stenen står det "270 KM FRA LIL.HAMR."
Denne steinen sto tidligere utenfor Onsumhuset.
Deligencebefordring mellem Lillehammer og Veblungsnes 1884
Fra Veblungsnes: hver Mandag og Fredag Morgen, første gang Fredag
den 4de Juli, med Ankomst til Lillehammer henholdsvis Onsdag og Søndag
fm,
Fra Lillehammer: hver Tirsdag og Fredag Fm., første gang Tirsdag
den 1ste Juli, med Ankomst til Veblungsnes henholdsvis Thorsdag og Søndag
Fm.
Korresponderer med Dampskibene paa Romsdalsfjorden og Mjøsen.
Forubestilling paa Pladse modtages af Landhandler Onsum, Veblungsnes, og
kontoeist Aas, Lillehammer, dog kun for den hele Route og med Forudbetaling
af Fragten Kr. 40,00 for Vorne, Kr. 25,00 for halvvorne (Børn mellem 4
og 15 Aar) og Kr. 13,00 for Børn under 4 Aar.
For kortere Afstande er Fragten 15 øre for vorne, 10 øre
for Halvvorne og 5 øre for Børn under 4 Aar.
16. juli 1881, fredag ettermiddag.
På Molde havn lå et britisk turistskip, og fra dette dro en
skyssbåt med seks engelske turister og to roere innover Romsdalsfjorden
til Veblungsnes. Da de nermet seg kaia i Veblungsnes, blåste
det plutselig opp en orkanaktig storm så sjørokket sto jevnhøyt
med fjellene. Tross dyktig manøvering, kantret båten ganske
nær landgangsvorren.
To av passasjerene, Clara Lovell og Mr.Yasiach Evans, druknet. Den ene
roeren likeså. I følge beretningene ble det gjort alt for
å berge de ombordværende, både av skysskarene og av folk
på land som kom til. Således svømte en av skysskarene
mot land med to damer på sine skuldre intil en båt fra land
kom til å berget dem. En av de andre skysskarene fikk så tilbud
om hjelp, men ba om at de andre måtte reddes først. Han hadde
forøvrig den bortkomne dame på skuldrene en stund, men så
grep hun fatt i hvelvet på båten, men taket glapp og hun falt
i sjøen. Antakelig var det strøm som var så sterk at
hun ble trukket ned.
Den omkomne skysskaren var den 26 år gamle Knut Johannesen fra Molde.
De to engelske turistene ble funnet, Clara Lovell ble begravet på
Grytten kirkegård den 20. juli, mens Yasiach Evans ble ført
til Molde og derfra til sitt hjemsted Haydock i England.
Ingen hadde opplevd maken til slikt uvær tiligere. Stormkastet kom
fra syd-sydvest og det fortelles at Veblungen og Veblungsnes var innhyllet
i sjørokket.
Clara Lovells far sendte en glassklokke med kunstige blomster og en porselensdue
med inskripsjon til Grytten kirke og han bekostet gravstøtten som
står like innenfor kirkeporten i første rekke til høyre.
Det fortelles også at kirken på Vågstranda ble flytte
ca to meter utenfor murkanten på vestsida av det samme uværet.
Det var en streng vinter dette året (1881-82).
1882
Vegen mellom Grøttøren og Veblungsnes raser ut
oppe ved Graven.
1883
De første turistskipene begynner å anløpe Veblungsnes. De første var de engelske turistbåtene "Ceylon" og "Chimberazo". (Johan J. Setnes. Turisttrafikken gjennom 100 år.)
1884
Det foretas "taxation" (branntakst) over husene i Veblungsnes.
1885
Turistbåter begynner å anløpe Næs.
Bellevue (Grand hotell) bygges på Næs. Hotellet på Aak
nedlegges.
1886
" Paa Jernbanemødet i Veblungsnæs i 1886,
blev der af en Repræsentant fra Toten udtalt, at Planen om en Forbindelse
mellom det søndenfjeldske og det nordenfjeldske over Sel og Støren
i sin Tid ville blive støttet af store Kræfter, idet det vilde
samle saa mange interesser. .. " (RB 11. februar)
Ivar Aasen skriver i sin dagbok: juli1886
5. juli (Lesjaverk) Koldt Veir med megen Blæst Reise fra Oslo
til Solnør
6. juli Lesjaverk: 1,20. Paa Horgeim (Middag) kr 0,40 Til Veblungsnes (kl
4 e). Til Kusken (Skou): 2 kr. Paa Stedet: 20 ø. Derfra med "Molde"
til Molde, Billet 2,15. Efter Middag koldt Veir med Regn og Skodde i
Fjeldene. Prektige Fosser.
7. juli Standset i Molde.
1888
Poståpneri åpnes på Næs. Postverket
gir det navnet Åndalsnæs for at det skal forveksles med Næs
på Romerike.
1890Til
toppen
Det holdes jernbanemøte i Molde.
1891-92
Harald Onsum anlegger Veblungsnes Vannverk. Bekoster halvparten
selv og den andre halvpart bekostes av de øvrige huseierene. Det
ble bygget et stort vannbasseng i Einmarka og vannet ble ført dit
fra en dam øverst oppe i Sandgrovadalen fra et oppkomme som nesten
aldrig gikk tørr. Øvest på Veblungen var det ei lita
hytte med omkoblingsmuligheter for vannet.
1892
Det holdes jernbanemøte i Molde.
No. 700. Oversikt over nye anlæg.
------
1. Bestyrerne. a) Alderstillæg: Fra 1ste juli: 2det og 3die a kr
200,00
---
E. O. Moen
Grytten telefonselskap innen Grytten herred stiftes. Det er ikke konsesjonspliktig.
1894
Den 13. april behandler Herredstyret sak om å opprette
fast skyss-stasjon på Næs, men flertallet, 15 stk mot 7 avgir
følgende erklæring: "Fast Station paa Næs ansees f. t. upaakrevet."
1895
Fra Norges topografi: G. Storm, En runeundersøgelse ved
"Bolsø" (om runeberget ved Veblungsnes), (Mangler data.)
: (Aftenp. 1895 452); jfr.
Mere om runeberget ved V. af KR. Koren i s. bl. 1895 683. (Mangler data.)
1897
Veblungsnes Brannkommisjon opprettes. Vannet som kommer fra
vannbasenget i Einmarka går i rør i gatelegemet. Det er hydrantkummer
på noen strategiske steder der det kan kobles på hydranter
i tilflle brann. Det er ingen som har innlagt vann, så det er satt
opp noen få vannposter der innbyggerene henter det vannet de trenger.
No. 984, Meddelelser ang lønnsforh. og nye alderstillegg Tele.
Avlønning pr 30/6 97 Avlønning pr 30/6 97
Navn Sted Fast lønn Alders Fast lønn Alders tillegg tillegg
E. O. Moen, Veblungsnes. . 1800,00 600,00 2000,00 400,00
GryttenHerredstyre den 9. sept 1897.
Sag 3.
Skrivelse fra Fogden, hvori foreslaaes bevilget af Herredskassen Kr. 16,50
til anskaffelse af et par Haandjern til Poletiets mulige benyttelse ved
arestation af voldsomme og ustyrlige menesker under Handelstevne hersteds.
Forslaget fra Fogden forkastedes med 15 st.
Sag 6.
Skrivelse fra Fogden hvori bl. a. henstilles til Herredstyret at afgive
Erklæring om hvorvidt Strandstedet Veblungsnes bør gaa over
til egen kommune i Bygningsvæsenets anliggender. Enstemmig afgaves
saadan Erklæring: Herredstyret anbefaler at Veblungsnes danner egen
kommune, forsaavidt angaar Bygningsvæsenets anliggender.
Møtet hævet.
Festeseddel.
Jeg undertegnede Harald Onsum eier af Strandstedet Veblungsnes vedgår herved at have bygslet til Petter Bakkes børn: nemlig til Anna Sofhie Bakke, Thea Marie Bakke, Berthine Bakke, Petra Marie Bakke og Ragna Bakke for Deres levetid den hustomt som før har vµret benyttet av afdøde farver Paul Rømme. Nævnte hustomt er beliggende på nedre siden af Kolstadgaten imellem bager Norums hus og posthusbygningen og har en størrelse af 153 et hundrede tre og femti kvadratmeter. Det bemerkes at tomten til hovedbygningen har en lengde af elleve meter og en bredde af 6 sex meter. Tomten til sidebygningerne har en lengde af 12 - tolv meter og en bredde af 7,25 meter og således utgjør som ovenfor anført 153 kvadratmeter.
Den i følge kontrakt mellem mig og Veblungsnes Vandverk fastsatte bygsel 1-2 n Krone pr. meter er mig betalt med kr. 153.- et hundrede tre og femti kroner, den årlige grundavgift betales hvert ars 14. april med kr. 15.30 øre, første gang 14. april 1898. Skulde husene på tomten sælges underhanden eller ved tvang er den nye kjøper forpliktet til at betale ny indfµstning forsåvidt han ikke vil fravige tomten. Hvis der ønskes tillegg i grunden nedover fjæren til at bygge et hus på skal dette tiltrædes mot erlæggelse af byksel og grundafgift.
Veblungsnes l4de september 1897.
Harald Onsum.
Efter nærmere overenskomst skal bøxelen nedsettes til kr. 150.00 og skal det være huseierne tilladt at sette op en mur nede i fjæen samt tilbrdre tomten i fjµren så at den kan bebygges med et hus, dog må huset bygges således at der er passende åpning imellem Ole Devolds sjøpakning og dette forøvrigt i henhold til det før anførte.
Harald Onsum.
(Kolstadgaten 27 (gamle) ikke tinglyst)
1898
Rigstelegrafen, alfabetisk fortegnelse over veilengder fra Veblungsnes
til:
km: - betyr innen ombæringskretsen.
Aak 3
Aandal (T) 3
Brevik 7
Devold 4
Fiva 9
Flatmark 27, 11 til Ormem
Frisvold 12
Frøiset 14
Halsa 6
Heen (T) 8
Hegerholm 3
Horghjem (T) 15
Hølgenes (T) 4
Lerheim (P) 9
Monsaas 6
Nes (T) -
Norvik (P) 11
Ormem (P) 38
Seljevold 12
Setnes - Setnesmoen exerc - Setnesreiten - Sogge (T) 6
Thokle 7
Thonberg 7
Vaage 15
Vik 10
Vold (P) 12
Fra Norges topografi: Setnesmoen. (Hv. 8. dag 1898/99 551-3, ill.; Ung. ven 1899 164, ill. D 132). (Mangler data.)
1899
Telegramstatistikk:
14de marts exp: 1 telegram
9de mai exp: 1 telegram
13de juni exp: 11 telegram
12de sept exp: 5 telegram
Bilag til cirkulære for juni 1899
Af stortingrt er der under 26de mai fattet følgende beslutning angaaende
telegrafvesenets anlægsbudget for budgetterminen 1899-1900: Tit.
2. Fortsættelse af telefonanægget mellem Kristiania og Trondheim
samt Romsdalen: f.
Trondhjem-Opdal . . . . .. 8000,22700,00 g.
Veblungsnes-Molde . . .." 15000,00
No. 1484
Af stortingrt er der under 14de d. md. fattet følgende beslutning
angaaende telegrafvesenets anlægsbudget for budgetterminen 1900-1901:
B. Extraordinært.
Tit. 1. Fortsættelse af telefonanægget mellem Kristiania og
Trondheim samt Romsdalen: a.
Kristiania-Gjøvik . . kr. 104600,00 b.
Gjøvik-Lillehammer . . " 35400,00 c.
Lillehammer-Sell . . " 98300,00 d.
Sell-Dombaas . . . . " 52700,00 e.
Dombaas-Opdal . . . . " 70200,00 f.
Opdal-Trondheim . . . " 22700,00 g.
Veblungsnes-Molde . . . " 15000,00 h.
Eidsvaag-Aafarnes . . " 15000,00 .
Det er 90 hus og 312 innbyggere på Veblungsnes
og 27 hus og 167 innbyggere på Næs. (åndalsnes).
L. Næ;sje driver landhandel og dampskips ekspedisjon.
Grytten Herredsstyre søker amtstinget om bevilgning til å
forbedre gatene i Veblungsnes, samt å legge kloakkledninger
i gatene.
Det ble bevilget 1/3 av kostnadene til kloakk som var beregnet til å
koste 600 kroner og 200 kroner til Kolstadgata fra kirken og ned Tuen.
Vegkommiteen i amtstinget behandlet saken og sa bl. a.: "Naar man
steller sig slik derinde, som det af dokumentene fremgaar, saa maa det
blive deres egen sak selv at fjerne uhumskhederne."
Fra utgangen av juni slutter Telegrafbestyrer Erling Moen ("Afsked efter andragende")